HVORFOR FIRMAYOGA?

Firmayoga kan være en god fælles start på arbejdsdagen, et afbræk i løbet af dagen eller et tilbud efter fyraften. Yoga opleves af mange som afstressende og fokuserende og er velegnet til at løsne spændinger og strække kroppen godt igennem før eller efter en travl arbejdsdag, hvor man er på benene hele tiden eller sidder fastlimet til en kontorstol. 

Kroppen er ikke skabt til at sidde mange timer på en kontorstol, og det giver stive hofter og hasemuskler, ryggen falder sammen og skuldrene bevæger sig for tæt på ørerne. Firmayoga tager især fat i at få åbnet og styrket ryg, haser, hofter og skuldre og giver indgang til øget kropsbevidsthed og øvelser, man kan tage videre med over i sin hverdag.

HVAD ER MULIGHEDERNE?

Jeg tilbyder firmayoga i København og mulighederne er mange, når timen skal sammensættes. I kan være ét firma eller måske samle en flok fra flere forskellige virksomheder, der samles om en ugentlig klasse. Klassen kan være enten dynamisk eller blidere alt efter ønske, og vi tager fat i nogle af ovenstående problemområder, der opstår især ved kontorarbejde og går derudover efter at skabe generelt velvære og kropsbevidsthed. Timen kan være på 60 minutter, 75 minutter eller 90 minutter, og kan være sat sammen som beskrevet her

Det kan også være en enkeltstående firmabegivenhed eller workshop eller et forløb over en afgrænset periode. 

Firmayoga kræver, at I har et egnet lokale i jeres virksomhed, hvor vi kan være. Måske har I eget fitnesscenter i virksomheden eller kan rydde et lokale én gang om ugen. Det kræver desuden, at alle har en yogamåtte og gerne et tæppe. Jeg hjælper gerne med indkøb af måtter. 

Send mig en mail på tina@tinalund.dk eller via kontaktformularen, hvis I er interesserede og lad os se nærmere på, hvad I kunne tænke jer.